De mest almindelige tandstillingsfejl og behandlinger

Forøget overbid

Når fortænderne i overmunden rager for meget ud over tænderne i undermunden

Det er normalt at fortænderne i overkæben står lidt længere fremme end fortænderne i underkæben. Hvis fortænderne står længere fremme end normalt kaldes det forøget overbid.

Et meget stort overbid kan give problemer, hvis der ikke er kontakt mellem fortænderne i overkæben og underkæben, eller hvis underlæben bliver fanget af overkæbens fortænder. Ligeledes kan man have en øget risiko for at slå sine fortænder, hvis man har et meget stort overbid. Et moderat overbid vil ofte ikke kræve behandling, mens vi ved et stort overbid ofte anbefaler behandling.

Behandlingen afhænger af årsagen til overbiddet, ligesom der typisk vælges forskellige behandlinger hos børn og voksne.

Underbid

Når fortænderne i undermunden rager ud over tænderne i overmunden

Underbid er når alle fortænderne i underkæben står foran fortænderne i overkæben når man tygger sammen.

I nogle tilfælde kan man leve fint med et underbid, mens man i andre tilfælde vil anbefale en behandling. Hos nogle børn kan man forsøge at behandle et underbid med forskellige typer af bøjle. Da underkæben vokser mere end overkæben, kan det dog være svært at opnå et resultat, der er holdbart på langt sigt.

Specialtandlægen vil derfor nøje vurdere om der skal forsøges at behandle et underbid hos et barn eller vente og observere hvordan barnet vokser.

Underbid hos voksne kan i nogle tilfælde behandles med bøjler alene, men vil ofte kræve en kombination af bøjlebehandling og kirurgi.

Dybt bid

Når tænderne i overmunden dykker for langt ned foran tænderne i undermunden

Dybt bid er når det lodrette overlap mellem fortænderne i over og underkæben er forøget. I ekstreme tilfælde kan biddet være så dybt, at man bider sig selv i tandkødet enten i ganen eller foran fortænderne i underkæben.

Et dybt bid kan også føre til uhensigtsmæssigt slid på tænderne. Behandlingen afhænger af årsagen til det dybe bid.

Behandlingen på børn og voksne er også forskellig.

Åbent bid

Når tænderne i fortænderne ikke kan nå hinanden

Åbent bid er når kun de bagerste tænder har kontakt, når man tygger sammen, og der ikke er kontakt mellem de forreste tænder.

Et åbent bid har ofte sammenhæng med en uvane (fx sutning eller pres fra tungen) og kan være problematisk, hvis man kun har få tænder, der når hinanden, da funktionen af tandsættet så er nedsat.

Om behandling er nødvendigt afhænger af funktionen at tandsættet. Behandlingen afhænger af forskellige faktorer, blandt andet af årsagen og om patienten stadig vokser. Efter man har behandlet et åbent bid er efterbehandlingen meget vigtig, da et åbent bid nemt kan komme tilbage igen.

Krydsbid

Når underkæbens tænder i en eller begge sider rager ud over tænderne i overmunden

Når man ser på kindtænderne i siderne af munden, vil man normalt se, at tænderne i overkæben rager længere ud end tænderne i underkæben, idet tandbuen i overkæben er bredere end tandbuen i underkæben. Hvis man har krydsbid vil det i den ene eller begge sider være underkæbens tænder, der rager længst ud og man kan sige at kindtænderne bidder på den forkerte side i forhold til hinanden.

Et krydsbid kan være problematisk, hvis det gør at underkæben glider ud til siden, når man tygger sammen. Årsagen til krydsbiddet er ofte, at overkæben er for smal, hvorfor behandlingen vil rette sig mod at gøre

overkæben eller tandbuen i overkæben bredere. Dette kan vi gøre med forskellige former for bøjle, for eksempel ekspansionsplade, hyrax, QH eller fast apparatur, men kan i ekstreme tilfælde kræve kirurgisk behandling.

Invertering

Når når få tænder i overkæben er bag underkæbens tænder

En invertering er når 1,2 eller 3 af overkæbens fortænder står på indersiden af underkæbens fortænder, når der tygges sammen.

Det er ofte ikke nødvendigt at behandle en invertering, men hvis tænderne står så de tydeligt låser biddet eller forårsager, at underkæben glider i forhold til overkæben, vil man anbefale behandling.

Behandlingen kan foretages med aftagelig eller fast bøjle afhængigt af hvordan tandstillingen ellers er.

Ektopi

Når tænder der endnu ikke er brudt frem vil komme forkert frem

Ektopi er betegnelsen for tænder, der endnu ikke er brudt frem, og som har en forkert lejring eller frembrudsretning. Ektopi ses oftest ved hjørnetanden i overkæben, men kan ses ved alle tænder.

Ektopi af overkæbens hjørnetand ses hos 1-2 % af befolkningen og oftere hos piger end hos drenge. Det kan ses både i den ene eller begge sider. En ektopisk hjørnetand er oftest placeret i ganen, men kan også ligge foran rødderne på de andre tænder.

En ektopisk lejret tand kan lave skade på rødderne af de andre tænder. Behandlingen af ektopiske hjørnetænder afhænger af tandens udviklingsstadie og placeringen.

Nogle gange vælger man at observere udviklingen i en periode. Andre gange kan det være en fordel at trække mælkehjørnetanden ud for at guide den blivende hjørnetand på rette vej. Endnu andre gange vælger man at blotlægge tanden og trække i den til en bøjle.

I enkelte tilfælde kan tandens placering være så problematisk at man vælger at fjerne tanden.

En anden tand der nogle gange ses med ektopisk frembrudsretning er 6-års-tanden i overkæben. Her vil den frembryde under den bagerste kindtand i mælketandsættet og kan forårsage skade på denne og i yderste tilfælde bevirke at mælkekindtanden mistes før tid. Dette kan være problematisk, da man da kan miste pladsen til den bagerste mælkekindtands efterfølger, en af de små kindtænder. Ved behandling af en ektopisk 6- års-tand vil man forsøge at guide den op på rette plads bagved mælketanden. Dette kan gøres med forskellige midler, fx elastikker, fjedre eller en lille bøjle. Nogle gange er mælkehjørnetanden så beskadiget at den må trækkes ud. Specialtandlægen vil da vurdere om det er nødvendigt med en bøjle for at sikre pladsen til den blivende tand.

Agenesi/Aplasi

Når der mangler en eller flere tænder

Agenesi eller aplasi betyder manglende anlæg eller udvikling af en tand. Oftest skyldes dette at man fra naturens side mangler en tand, men det kan også skyldes at anlægget til tanden tidligt har taget skade, fx pga. alvorlig sygdom. Agenesi af blivende tænder (eksklusiv visdomstænderne, der ofte mangler) ses hos 7-8% af den danske befolkning.

Agenesi af mælketænder er mere sjældent og ses hos under 1%. Agenesi ses lidt oftere hos piger end hos drenge. De fleste mangler blot en eller to tænder, men nogle mangler flere eller alle tænder. Den tand, der oftest mangler er den lille kindtand i underkæben, der ses som nummer 5 fra midtlinjen. Herefter er det den lille kindtand i overkæben, der ses som nummer 5 fra midtlinjen, og den lille fortand i overkæben, der oftest mangler.

Behandlingen af agenesi afhænger bl.a. af hvilke tænder der mangler, hvor mange der mangler samt en række andre faktorer. Nogle gange behøver man ikke at behandle, hvis man vurderer at manglen på tanden ikke nedsætter tandsættets funktion. Man kan muligvis bevare en mælketand, hvis det vurderes at prognosen for mælketanden er god.

I nogle tilfælde kan man vælge at trække mælketanden ud, på det rette tidspunkt for at lade de andre blivende tænder lukke hele eller noget af mellemrummet i takt med at disse bryder frem. Andre gange er det nødvendigt med en bøjlebehandling, hvor man enten kan lukke mellemrummene ved at flytte på de øvrige tænder eller man kan erstatte de manglende tænder, fx med implantater.