Hovedtræk
Hovedtræk – også kendt som nakketræk, er en tandbøjle, med en udvendig del, der trækker rundt om nakken
Hovedtræk er kendetegnet ved at være meget synlig, da den fungerer ved hjælp af en udvendig rem rundt om nakken. Selv bøjlen sættes fast på tænderne i to små rør, der er monteret på for eksempel togskinner eller en aktivator. Remmen spændes med et passende træk, der ændrer eller fastholder tandstillingen.
Denne bøjletype bliver anvendt til en række forskellige problemstillinger og sammen med flere forskellige typer tandbøjler. Derfor er det også individuelt hvor længe patienten skal bruge sit hovedtræk – og hvor meget i løbet af døgnet.
Den store synlighed udgør for mange en social udfordring. Det er dog vigtigt, at man følger tandlægens anvisning af hvor meget hovedtrækket skal bruges.
Også kendt som
NAKKETRÆK – EKSTRAORALT TRÆK – HIGH-PULL HEAD GEAR – HPHG
Målgruppen er 6–18 år. | |
Det er individuelt hvor mange timer i døgnet den anvendes. |
|
Et hovedtræk er et element der kan bruges i mange forskellige behandlinger, hvorfor der ikke kan angives en standart behandlingstid. |
|
Hovedtrækket består af en metaldel, der sidder foran munden og inde i munden samt en stofdel der går rundt om hovedet. Stofdelen kan enten gå rundt om nakken, toppen af hovedet eller en kombination. Hovedtrækket fastgøres til resten af bøjlen ved at stikke enderne ind i små rør som enten sidder på en aktivator eller på ringe, der er sat fast rundt om tænderne. |
Et hovedtræk er et teknisk element i en bøjle som specialtandlægen kan bruge til at opnå forskellige formål. Det bruges typisk til at kontrollere uønsket tandbevægelse, men kan også bruges til at opnå tandbevægelse. | |
Da hovedtrækket er synligt kan der være sociale begrænsninger ved brugen. Det er meget vigtigt at man bruger hovedtrækket det antal timer man har fået at vide for at opnå den rette effekt. |