Facemask

Facemask kan rette op på underbid hos børn i 6-9 års alderen i tilfælde, hvor overkæben er lille og tilbagetrukket

Facemask er en metode til at behandle underbid hos børn i en tidlig alder. Metoden består af en bøjle der er monteret på tænderne i overmunden og en udvendig maske, der ved hjælp af elastikker trækker i overkæben. Meningen er, at få overkæben til at vokse mere end underkæben og derfor er metoden også målrettet børn mellem 6 og 9 år afhængigt af barnets udviklingstrin.

Jo mere man bruger den, jo større er chancen for at underbiddet forsvinder

Mens det står på, er facemask meget dominerende, så de fleste vil nok foretrække ikke at have den på i skole og andre sociale sammenhænge. Omvendt er resultaterne både hurtigere og bedre, jo mere facemasken bliver brugt.

I nogle tilfælde er der behov for efterbehandling

Nogle børn oplever at facemasken klarer underbiddet, så der ikke er yderligere behov for regulering. Men omvendt er der også en risiko for at målet ikke bliver nået, så barnet alligevel skal igennem en større behandling med blandt andet ortodontisk kirurgi.

Også kendt som


 

Børn før puberteten.
   
Facemask bruges så meget som muligt, dog kan undlades i skolen og ved andre sociale sammenhænge.
   

Behandlingstiden er meget varierende alt afhængigt af patientens vækst. Typisk har man en periode hvor barnet bruger bøjlen så meget som muligt og herefter en periode hvor barnet sover med bøjlen om natten for at vedligeholde det opnåede resultat.

   

Barnet har en fastsidende bøjle i ganen, som ofte er af typen hyrax som man skal skrue på efter aftale med sin specialtandlæge. Denne bøjle kan være udstyret med forskellige elementer alt efter hvad der er behov for i den enkelte behandling. Bøjlen i ganen forbindes til en ansigtsmaske der støtter på pande og hage. Forbindelse sker ved hjælp af elastikker som trækker i overkæben.

Man forsøger med facemask-behandling at undgå at barnet senere skal gennem en lang, kompliceret behandling indbefattende både bøjlebehandling samt at kæberne flyttes kirurgisk.
   

Nogle børn kan have svært ved at bruge bøjlen. Behandlingen kræver derfor rigtig godt samarbejde både fra barn og forældre.

Det er ikke altid behandlingen lykkedes, fordi det kan være svært at påvirke væksten, hvorfor man må være åben overfor risikoen for at barnet alligevel skal gennem en større behandling som voksen.

Billede 1